Selvmedlidenhed for fuld skrue

Har sådan en Fr. Positiv Motivation nogensinde ondt af sig selv?

Ville vel egentlig være dobbeltmoralsk, hvis jeg sad og ynkede mig selv, mens jeg prædiker ‘tag nu lykken i hånden’ til dig…?

Men jeg er jo et menneske ligesom alle andre.
Og lige nu har jeg ondt af mig selv. Big time!

Generelt har jeg været rimelig sej til det med at være kronisk syg, have det skidt, mens jeg kun passivt kunne se mit liv blive pillet i småstykker.

 

Langt størstedelen af tiden, har det lykkedes mig at holde fast i den optimistiske tilgang og ikke mindst fighterviljen.
De sidste par uger er det dog, som om grænsen er nået. Bægeret er flydt over, den berømte dråbe – you name it..

Jeg har sjældent grædt og raset så meget som i denne august.

Over min forræderiske krop, mit liv, mit job, min svigtende balance, ekstreme træthed, af kvalme, af frustration og dårlig samvittighed, over mig som den forfærdelige mor og tanken om konsekvenserne for mit barn.
Over ødelagt økonomi og fremtid.
Over støvsugeren, vasketøjet, vækkeuret og lægerne.

Over alle de tabte glas og vennerne, der bare gerne vil være der. Men jeg kan ikke rumme jer. Eller min familie.

Den dårlige og utilfredsstillende søvn, jeg hungrer efter 24 timer i døgnet, er et helt kapitel for sig selv.

 

Alt dette fik mig til at undre mig..

Hvorfor ramte dette mig?
Ikke så meget sygdommen, men hvorfor dette sorte humør og denne totale opgivelse?

Jeg ved det ikke. Men jeg kæmper. Lidt i blinde, men jeg kæmper igen.

Derfor ’lykkestjerner’. For jeg vil mærke dem igen.
De har været på lynvisit i dag, men løb hurtigere væk end jeg kunne fange dem. Jeg er nemlig ikke så hurtig for tiden. Måske skulle jeg få dem tatoveret?

Et varmt karbad, blog, film, bog..hygge om mig selv. Det fikser ikke altid en rigtig dårlig dag, men det hjælper.

 

Om ikke andet kan jeg i den grad tage mig selv i nakken, når jeg hører på hende her; Michelle Hviid – hende har jeg respekt for og hun motiverer mig.

Brug fx en time på at høre en podcast med Fabiola og Michelle. Den er godt givet ud og du finder den her: http://www.fabiola-christensen.com/michelle-hviid-hvad-livet-laerte-mig-efter-en-tumorkolboette/

Denne sætning printede sig ind i min bevidsthed: “Jeg har gjort det, jeg ville ønske mine børn gjorde i denne situation”.

I et interview til Femina sagde hun: “Jeg har med ganske få undtagelser ikke haft ondt af mig selv” – bum!

 

Ok, det er nok. Jeg har pisseondt af mig selv, men jeg skal lige lave mine rygøvelser, inden jeg krøber under dynen på sofaen!