Hjernemad er lykkemad

hjernemad

September er efter min mening en af de mest smukke og skønne måneder – jeg elsker simpelthen denne tid på året. Sensommerstemningen, den friske luft, bladenes farver og et skønt overflod af æbler, bær og blommer – og ikke mindst de lækre friske figner! Uhmm. Der sidder en rest af overskud fra sommerens sol og ferie i kroppen og der er heldigvis stadig mange soltimer. Et nyt skoleår er startet, en ny sæson er i gang og der bliver trappet op for de spændende tiltag i erhvervslivet.. What’s not to like? 🙂

Nu er det jo ikke alle, der har det ligesom jeg har det. Hvad med dig? Er du i topform? Eller trænger du til et boost? Vi er forskellige, men uanset hvad har vi alle godt af det, jeg kalder lykkemad. Lykkemad for kroppen og hjernen. Vi skal have næring og så har vi valget mellem at indtage noget, der gør os godt eller noget, der gør os dårligt. Valget er ikke svært for mig og heldigvis har jeg en naturlig præference for grøntsager og frugt –jeg elsker det simpelthen. Smukke farver, godt med vitaminer og super energi. Årstidens frugter toppet med et ekstra skud c-vitamin i form af et par svesker og selvfølgelig hjernelignende valnødder, som er noget af det bedste du kan give din hjerne at spise.

Husk at skære det ud og anret det pænt…for din egen skyld.

 

Optimal start på en god dag med lykke, læring og fokus. Velbekomme <3

Bye bye selvmedlidenhed..

Supervafler og søndag

Lørdag aften var præget af øvøvøv..og øv.

For pokker da, hvor var det surt og trist og blaaahhh…

Mange negative tanker og egentlig bare en møgaften, hvor sygdom, træthed og bekymringer fyldte.
Bitterheden var til at tage og føle på og selvmedlidenheden gav genlyd herhjemme.

 

Men så…nu er kl. 14, søndag eftermiddag og selvom halvdelen af dagen er smuttet, har jeg fyldt på overskudskontoen.

Fik en kæmpe krammer af min vidunderlige datter til at starte dagen på.
Så en tegning, pakket fint ind.
Stilen var lagt.

Mens hun sad og hyggede sig i vores badekar (tak, højere magter, det badekar fortjener sit eget blogindlæg!), fik jeg lavet yogaøvelser og lækker morgenmad; som i supervafler, frugt en masse og selvfølgelig kaffe.

Indtaget over et par timer i selskab med tegnefilm, bloglæsning, ditto skrivning, og hyggesnak.

For f…da! Life is what you make it. So life is good <3

 

P.S. Sund og nærende kost er et must for enhver (syg) krop. Skal du søndagshygge?
– opskriften er lidt på slump og udfra ønske om mængde, smag og hvad jeg lige har i skabene

 

Supervafler:

Øko-æg
Banan(er)
– ca. dobbelt æg ifht. banan

Vanilje, kanel, kardemomme, lucama, alt efter smag og behag. Jeg var doven og hældte en sjat vanilje soyamælk i dejen i stedet for.

Et skvæt ahornsirup giver ekstra sødme og en sprødere kant.

Evt. fintmalede hørfrø (kaffekværnen er din ven)


Røres sammen, bedst med håndmixer (i øvrigt et must hvis du har dårlige hænder/arme)

Bag vaflerne.

Nyd ved et smukt dækket bord, med levende lys og elskeligt selskab <3

 

– de smager også godt om mandagen 🙂